Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tavsheds – og underretningspligt

Tavsheds – og underretningspligt:

Personalet arbejder under tavshedspligt. Hvilket betyder at ting vedrørende den enkelte familie og barn ikke diskuteres med andre forældre eller andre udenfor huset. Det er derfor I nogle gange vil kunne opleve, at vi f.eks. ikke kan oplyse om, hvem der har bidt eller slået jeres barn, idet betragtes som en irrelevant oplysning at få.

Det kan være vigtigt for os at have nogle oplysninger om forhold i hjemmet, for bedre at kunne hjælpe barnet til at kunne forstå og håndtere vanskelighederne. Disse oplysninger bliver behandlet fortroligt. I tilfælde, hvor vi finder det nødvendigt at kontakte andre instanser så som PPR, talepædagog eller sundhedsplejersken, sker det aldrig uden jeres viden og samtykke.

Vi vil altid sørge for at have forældrene med i alt hvad der sker med barnet. Den eneste undtagelse er når vi skal reagere i forhold til overgreb i familien.

Underretningspligt for alle
Efter Lov om Social Service § 154 har alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb mv. eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, pligt til at underrette kommunen.

Fagpersoners underretningspligt
Efter Lov om Social Service § 153 har fagpersoner en særlig udvidet underretningspligt. Underretningspligten omfatter blandt andre offentligt ansatte og andre med offentlige hverv, læger, personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer.

Kommunens pligt
Når kommunen modtager en underretning, skal kommunen foretage en indledende vurdering af sagen. Hvis kommunen skønner, at der er forhold, der giver anledning til at tro, at barnet kan have behov for støtte, skal der iværksættes en grundig undersøgelse af barnets forhold efter servicelovens § 50, og på den baggrund vurderes, om barnet har behov for støtte.

Den, der underretter, er ikke part i sagen
Den, der er underretter, bliver ikke part i barnets eller den unges sag, og underretteren vil derfor ikke kunne få oplysninger om, hvilken hjælp eller støtte kommunen giver barnet eller den unge. Kommunen skal dog senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretning sende en kvittering for modtagelsen.

De sociale nævn og Ankestyrelsen har mulighed for af egen drift at gå ind i sager om særlig støtte til børn og unge efter reglerne i servicelovens § 65. Det betyder, at hvis en person mener, at et barn eller en ung ikke får den hjælp, som det har behov for, kan alle gå til Ankestyrelsen, der har mulighed for at gå ind i sagen, hvis den skønner, at der er behov for det. De sociale nævn og Ankestyrelsen kan pålægge kommunen at handle i en konkret sag.