Barnets garderobe:
Hvert barn har en garderobeplads i garderoben. Her er mulighed for at hænge overtøj og stille fodtøj og rygsæk. Desuden har hvert barn en lille skuffe til medbragt skiftetøj.
Vi vil bede Jer om, dagligt at hjælpe Jeres barn med at holde orden i garderoben. Dvs. hænger tøjet på plads og sætte sko og støvler op på hylden. Samt, at I, ved jævne mellemrum, rydder ud i tegninger og medbragt legetøj.
Hver fredag og ved ferier vil vi gerne, at I tømmer jeres barns garderobe – så har rengøringen mulighed for, at få gjort rent på pladsen.
Sikkerhed i garderoben:
I bedes være opmærksomme på, at der ikke bliver opbevaret genstande i barnets garderobe der kan være til fare for Børnehavens børn.
Vi vil bede Jer om ikke at have plastikposer liggende i garderoben. Plastikposer er sjove at lege med og oplagte til at trække ned over hovedet i en leg. Derved udgør de en sikkerhedsmæssig risiko ift. kvælning. Opbevar i stedet skiftetøj i en stofpose. Ligeledes vil vi frabede os, at der ligger små genstande, der ligeledes kan udgøre en risiko for kvælning.
Det kan godt være, at dit barn er i stand til at håndtere plastikposer og små dimser, men garderoben bruges af både store og små og ting skifter hurtigt hænder når der færdes mange børn i garderoben.
Påklædning:
At opholde sig i en daginstitution betyder leg, bevægelse og kreative udfoldelser. Derfor er det vigtigt, at barnets tøj er egnet til dette. Giv barnet tøj på, der er behageligt og giver mulighed for at barnet kan udfolde sig. Barnet skal, tøjmæssigt, kunne deltage i de aktiviteter der er i Børnehaven. Barnets tøj skal være af sådan en udformning, at det er nemt for barnet selv at tage det af og på.
Tøj og fodtøj skal være praktisk og kunne tåle at blive beskidt og kunne holde til brug på f.eks. legepladsen, hvorfor varmt, vindtæt og vandtæt beklædning, som barnet kan røre sig i, er nødvendigt. Barnet skal desuden medbringe tøj, der er tilpasset årstiderne. Dette er vigtigt, da vi er ude i al slags vejr.
Der skal altid ligge skiftetøj til jeres børn i institutionen; helst flere sæt, dvs. bukser, bluser, strømper, undertrøjer og gerne flere par underbukser. For at styrke børnenes selvhjulpenhed, er det en rigtig god idé, at give børnene tøj på som de selv kan tage af og på.
Fodtøj og sutsko med velcro eller som er nemme at tage på og af. Undgå ligeledes tøj med mange knapper, bælter m.m.
For at gøre det nemmere for jer og os, vil vi bede jer om at have navn i jeres barns tøj. Derved kan vi hjælpe hinanden med at holde styr på sagerne.
Vi har gode erfaringer med nedenstående beklædning, og kan derfor anbefale det.
Hele året:
- Sutsko – gerne bløde, så barnet også kan bevæge foden, når det tumler.
- Jakke / regnbukser.
- Regntøj / tyk trøje
- Gummistøvler / tykke sokker / sko / støvler
Sommer:
- Solhat
- Sandaler
- Evt. solcreme (hvis I har særlige ønsker) – vi giver barnet solcreme på efter frokost.
Vinter:
- Flyverdragt.
- Vinterstøvler.
- Hue med velcrolukning eller elefanthue – snore i tøj er forbudt i Børnehaven.
- Varme luffer med lange skafter – så vidt I kan få det.
Skiftetøj som fast er i Børnehaven:
- Undertøj (3 sæt)
- Strømper / strømpebukser
- Langærmet bluse / T-shirt
- Lange bukser / shorts
Glemt tøj:
Alt det tøj, vi ikke kan placere, ender i stuens glemmekasse. Husk at kigge efter nu og da i den. Et par gange kommer om året bliver der tømt ud i kasserne og det tøj som ingen vil kendes ved bliver enten brugt som ekstra tøj i institutionen eller bortgivet til genbrug.